Esbjerg vil købe ind lokalt - også blomster
ESBJERG: Det har tidligere vakt opsigt i Esbjerg, at kommunale blomsterbuketter til rådhuset blev leveret af en fynsk leverandør. Fremover skal der i højere grad tages hensyn til lokale leverandører, fremgår det ifølge JydskeVestkysten af kommunens nye indkøbspolitik.
En af metoderne er at opdele store udbud i mindre for at tilgodese lokale virksomheder. Forud for vedtagelsen af indkøbspolitikken har et såkaldt udbudspanel holdt dialogmøder for at hente input fra de lokale erhvervsdrivende til, hvordan de bedst tilgodeses.
Udover det lokale hensyn afspejler Esbjergs satsning på grøn omstilling sig også i indkøbspolitikken med krav om, at kommunens indkøb skal være mere miljørigtige og grønne, skriver avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.